Beskrivelse
München er Tysklands 3. største by, og er "hovedstaden" i Bayern. Tag på en storbyferie til München og oplev ægte tyrolerstemning med læderbukser og øl i stride strømme. München er verdenskendt for sin "Oktoberfest" som finder sted hvert år i September og sin store interesse i sit fodboldhold, Bayern München, samt hjemsted for det verdensberømte mærke BMW. München er dog meget mere end øl, pølser og fodbold, da Tysklands 3. største by har masser af attraktioner for alle aldre. Uanset om du er interesseret i historie, kultur, arkitektur eller blot en slentretur gennem en park, kan en storbyferie til München tilbyde dig dette.
Når tyskere bliver spurgt hvor de helst vil bo, er München et af top-stederne, og dette er ikke uden grund. München byder på talrige caféer, restauranter, barer og diskoteker, hvorfor du med garanti ikke vil komme til at kede dig. Derudover har München et væld af prægtige bygninger, historiske kvarterer og brede boulevarder med masser af seværdigheder og shoppingmuligheder. Er du vild med kultur og historie, har München et bredt udvalg af teatre, kunstmuseer, hvor du kan opleve nogle af verdens bedste malere og kunsthåndværkere. Herudover finder du skønne grønne områder blot en halv time med S-Bahn fra byen, Tysklands 2. største universitet og selvfølgelig verdens bedste ølkultur.
München tilbyder masser af sæsonprægede events, så uanset hvornår du vælger at tage på en storbyferie til München vil der være masser at opleve. Den bedste tid at besøge München på, afhænger derfor helt af hvilke interesser du har. Den berømte Oktoberfest er specielt et af de helt store trækmærker, men München er ligeledes kendt for sine julemarkeder. Især i centrum på Marienplatz, finder du alt hvad du behøver for julehygge. Brug nogle timer på at gå rundt blandt de mange boder, hvor det vrimler med julefristelser.
Det er umuligt at nævne München uden også at nævne Oktoberfest. Oktoberfesten finder sted fra d. 17 september til d. 3 oktober og en den store tyske folkefest som første gang blev afholdt i 1810 og den i dag, bliver besøgt af mere end 6 millioner mennesker. Oktoberfesten opstod, da brylluppet mellem kronprins Ludwig og prinsesse Therese skulle fejres den 12. oktober 1810.
München er en storby der emmer af Gemütlichkeit (hygge) og velstand, hvor gamle traditioner kombineres på bedste vis med nye designerbutikker. På trods af et sofistikerede butikker og modernitet, har München bevaret en del af sin provinsialisme som besøgenede finder yderst charmerende. Münchens motto er "München mag Dich" - som betyder München kan lide dig. Så tøv ikke med at besøge München, for du vil med garanti også kunne lide München!
Seværdigheder - storbyferie München
München byder på masser af seværdigheder for alle aldre. Blandt andet er der masser af berømte bygninger, museer og spændende sightseeingture.
Rådhuset (Neus Rathaus): Det nye rådhus blev bygget fra 1867-1909 og er en af de mest berømte bygninger i München. Rådhuset er opført i hollandsk nygotisk stil. Rådhuset råder over det verdenskendte klokkespil, der har eksisteret siden 1908, hvor tallene viser dele af Münchens historie. Blandt andet viser den nederste del af klokkespillet den berømte "Schäfflertanz", som blev arrangeret da pesten raserede og er sidenhen blevet udført hvert 7. år.
BMW Museum: Et af de mest besøgte og mest populære museer i München, er BMW museet. BMW museet er skiller sig ud ved sin arkitektur, da museet er designet som en futuristisk sølvkugle. Er du interesseret i biler, må du ikke gå glip af BMW museet. Her får du et unikt indblik i BMW historie, samt tekniske fakta. Du får samtidig lov til at se nogle af BMW's prototyper.
Deutsches Museum: Deutsches Museum er beliggende i Haidhausen og er sandsynsligvis verdens største tekniske museum. Der er sektioner med naturvidenskab, teknik, byggeri, samt en imponerende samling af fuld-skala rumfartøjer. Når du skal besøge Deutsches Museum, skal du planlægge at bruge masser af tid.
Olympic Tower: Det Olympiske Tårn blev bygget til de Olympiske Lege i 1973 og er Tysklands højeste TV-tårn. I toppen af tårnet er der en roterende restaurant, hvorfra du får en hel fantastisk udsigt over München. Det Olympiske Tårn er helt klart et besøg værd på en storbyferie til München.
Bavaria Filmstudios: Har du lyst til at være på et rigtigt filmset og opleve hvor rigtige film er blevet optaget? Bavara Filmstudios gør alt dette muligt og en personlig tourguide fortæller dig i detaljer hvordan de store filmklassikere og TV-serier bliver produceret. Der vil være sjov for hele familien når I besøger Bavaria Filmstudios, prøv f.ek.s 4 D simulator biografen.
Allianz-Arena: 3 år efter at de første grundsten var blevet lagt, stod Allianz Arena færdigbygget i maj 2005. Allianz Arena er designet af arkitekterne Herzog & de Meuron og der er plads til 69.900 mennesker. Lyset er det mest fantastiske ved dette futuristiske stadium, da facaden lyser op i hvid og blå eller rød og hvis tern, alt afhængig af hvilket hold der spiller. Det er muligt at komme på guidede ture på Allianz Arena.
English Garden - Parken i hjertet af München: Den engelske have som er en park i München, har skyggefulde stier, bække og damme med svaner, men er dog bedst kendt for sine 4 øl-haver (Chinesischer Turm, Seehaus, Hirschau og Aumeister). Den engelske have strækker sig fra centrum af byen (nær Odeonplatz) til den nordlige bygrænse. Den engleske have er perfekt til at gå en romantisk tur på en forårsdag eller tage picnickurven med og nyde hinandens selskab.
Hofbräuhaus: Denne elskede ølstue har ekstisteret siden 1644 og lever med fulde op til sit ry, som stedet hvor der kan fås øl og mad i stride strømme godt mixet med oom-pah musik og lederhosen.
Shopping på storbyferie til München
München er meget mere end blot øl, fodbold og pølser. München bugner af internationale designerbrands som kan findes blandt traditionelle bavarian butikker og lederhosen og heidi-kostumer. På en storbyferie til München er der rigtig gode muligheder for shopping, da der er masser af butikker omkring universitetsområdet, second-hand butikker eller glamourøse haute couture butikker på Münchens centrale shoppinggader Maximilianstrasse eller Theatinerstrasse. München tilbyder shopping for alle!
Shopping i centrum af München
I Münchens centrum er der rigtig gode muligheder for shopping, da du finder et bredt udvalg af butikker og stormagasiner. Maximilianstrasse er et af de mere eksklusive områder at shoppe i München. Mellem de klassiske bygninger finder du alle de internationale designerbrands, samt haute couture fænomenet "Mooshammer" som du kun finder i München. Theatinerstrasse forbinder Marienplatz med Odeonplatz og Ludwigstrasse og er et område for luksusshopping. Her finder du ligeledes et bredt udvalg af caféer og restauranter. Du finder også Münchens nyeste shoppingcenter Fünf Höfe med eksklusive butikker, bistros og caféer som er beliggende i smuk arkitektur. Sendlinger Strasse er et af de mest typiske shopping områder og er hjemsted for mange kunstbutikker eller usædvanlige souvenirbutikker. Efter shopping, er der rig mulighed for at få slukket tørsten på en af de mange caféer eller restauranter.
Shoppingcentre i München
De fleste mennersker elsker shoppingcentre, da de ofte tilbyder ubegrænset parkering, tag over hovedet og selvfølgelig masser af butikker og restauranter. I München finder du 3 storcentre som er værd at besøge hvis vejret skulle være dårligt. Olympia Einkaufszentrum er Münchens største shoppingcenter og tilbyder 135 butikker, samt masser af restauranter. The Riem Arcaden har 120 butikker og er et af de bedste shoppingcentre på den østlige side af München. Einkaufs-Centrum Neuperlach råder over hele 120 butikker og uanset om du ha behov for en seng, sko eller tøj, kan du få det her.
Viktualienmarkt
Du finder Viktualienmarkt lidt tilbagetrukket fra Marienplatz, hvor der sælges lækkerier fra de små butikker rundt om på torvet. Du finder alt fra frisk frugt og grøntsager til traditionel spæk, sea food, delikate oste fra over hele Europa, honningprodukter og sushi. For alle der elsker mad, er dette det perfekte sted at tilbringe sin frokost. Køb godt ind og slå dig ned under et af bordene i træernes skygge.
Loppemarked
Et loppemarked er det perfekte sted at få stillet sin nysgerrighed. Her finder du med garanti noget du kan bringe med tilbage fra din ferie til München. Der er forskellige loppemarkeder du kan besøge i München. Der er f.eks. det antikke loppemarked "Flohmarkt Daglfing" som du finder på Burgauer Str. Der er ligeledes et loppemarked hver fredag og lørdag i Parkharfe.
Mad & drikke
Selvom München måske ikke har det chicke og internationale omdømme som Berlin, har München dog et bredt udvalg af gode restauranter. Det tyske køkken byder på varieret mad, men er selvfølgelig mest kendt for sine pølser, men ligeledes for svinekød og forskellige typer mel- og kødboller. Alle tyske regioner har sin egen ølbrygningstradition, men det er ligeledes muligt at få et gilmrende udvalg af hvidvine. Er du ikke til de traditionelle tyske retter, kan München byde på mad fra alle verdensdele.
Det lokale køkken i München er primært baseret på kød med svinekød som den mest almindelige ingrediens. Der anvendes ikke specielt mange grøntsager og hvis der serveres grøntsager, er de som regel kogt og serveret med smør og salt. Priserne varierer alt efter valg af restaurant og beliggenhed, men alt i alt er det muligt at spise til rimelige priser. Italiensk er som regel det billigste, hvor det bavarianske køkken er en smule dyrere og japansk er det langt dyreste. For besøgende der har et begrænset budget, kan det anbefales at besøge "Menses" som kan findes omrkign Leopoldstrasse nær universitetet. Haidhausen og Schwabing er ligeledes gode traditionelle områder, hvor du kan få et godt måltid mad.
Alternativt er München kendt for sine gaderestauranter, hvor specialiteter som Bratwurst, lækre holzfallersteak, sandwiches og fleischpflanzerl bliver serveret over hele byen. München er dog også en storby, hvor drikkekulturen overgår madkulturen, hvilket tydeligt kommer til udtryk ved de mange livelige barer og caféer og beer-gardens som overdøver restauranterne. Det er derfor ikke svært at finde et sted at slukke tørsten, hvor stederne omkring Marienplatz er en smule dyrt og turistet. Nymphenberg og forstæderne i syd er de bedste områder at udforske lokale "bierkellers".
Straubinger Hof: Straubinger Hof er en ekstrem populær restaurant som serverer nationale retter. Menukortet er meget varieret og der er meget at vælge imellem, hvorfor der skulle være noget for enhver smag. Adresse: Blumenstrasse 5, Altstadt.
Shida: Shida er en thai-restaurant som serverer kvalitetsmad. Restauranten er lille, så det er en god ide at bestille bord inden i ankommer. Adresse: Klenzestrasse 32, Gärtnerplatviertel.
Fraunhofer: Hvis du er på udkig efter en restaurant der serverer lokal mad og har en varm atmosfære, skal du ikke lede mere. Her får du mad til overkommelige priser og restauranten er dekoreret i ægte Bavarian-style. Adresse: Fraunhoferstrasse 9, Central Munich.
Bodega Dali: Har du lyst til spansk, er dette den bedste spanske restaurant i München. Her får du også et måltid til under middel-München priser. Adresse: Tengstrasse 6, Schwabing.
Hofbräuhaus: Denne restaurant er måske det mest berømte bryggeri og restaurant i Tyskland og råder over hele 3 etager. Når vejret er godt, er det muligt at sidde udenfor og øllen er sublim ligesom maden. Der severes lokale retter og den specielle ret fra München, "hvis pølse" som er serveret med sennep. Adresse: Platzl 9
Barysphär: Dette er et af de mest trendy steder at spise i München. Restauranten eller "madklubben" som de gerne kalder den er beliggende i stueetagen med tilhørende bar i kælderen. Det mest innovative og spændende ved denne restaurant er dog menukortet, hvor der tilbydes meget eksotiske og specielle retter. F.eks. serveres der krokodillesteak, så vælger I at besøge denne restaurant, skal I nok ikke være kræsne. Adresse: Tumblingerstrasse 36