- Sol & bade
- Flycamping
- Storbyferie
Ved booking kan du tilkøbe en kombineret selvrisikoannullering og afbestillingsforsikring. Selvrisikoannulleringen giver ret til refundering af selvrisikobeløbet i tilfælde af skade. Hvis bilen afbestilles inden afhentningstidspunktet refunderes hele præmiebeløbet. I tilfælde af skade betales selvrisikobeløbet som normalt til det lokal udlejningsselskab. Ved hjemkomst fremsendes dokumentation på at selvrisikobeløbet er debiteret på kreditkortet sammen med en kopi af skadesanmeldelse og udlejningskontrakt. Hvis du har kørt lovligt tilbagebetaler holiday autos hele selvrisikobeløbet. Bemærk at refunderingen af en skade, først kan ske efter en kontrol med vor lokale leverandør er blevet gennemført. Det kan derfor tage nogle uger inden vi kan tilbagebetale udlægget for skaden.
Selvrisikoannulleringen gælder ikke hvis du på eget initiativ bringer bilen på værksted for reparation. Den gælder ej heller ved dæk skifte grundet punktering medmindre den lokale leverandør har godkendt dette.
Afbestillingsforsikring garanterer at lejeren i forbindelse med afbrydelse af rejse pga. sygdom får evt. ubenyttede dage i biludlejningsperioden refunderet ved hjemkomst. Kontakt os med en kopi af udlejningskontrakten samt dit holiday autos booking nr. og vi refunderer pengene. Lægeerklæring fra rejsemålet kræves.
Sådan kan det foregå: Jens skal holde en velfortjent ferie i Nice. Når han bestiller udlejningsbilen på holiday autos’ hjemmeside, vælger han en selvrisikoannulering inklusive afbestillingsforsikring som tilkøb. "Den koster jo alligevel bare 245,- pr. påbegyndt uge", tænker han. Jens bestiller og betaler bilen og får kort derefter sin voucher tilsendt. På voucheren står det at hans depositum og selvrisiko er på € 350.
Jens tager af sted og afhenter sin udlejningsbil på kontoret. Næste dag er der pludselig én stor bule på venstre bagdør, som ikke var der dagen før. ”Nej for… Så er der nogen der skadet min bil i løbet af natten”, tænker han skuffet. Når Jens afleverer lejebilen en uge senere, rapporterer han skaden til den lokale biludlejer. Han udfylder en skaderapport og får selv en kopi. En uge efter sin hjemkomst kan Jens se at den lokale biludlejer har debiteret hans kreditkort for € 350. Han sender kontoudtog, lejekontrakten og skaderapporten til holiday autos. Efterfølgende modtager han en bekræftelse på at holiday autos har modtaget reklamationen. I bekræftelsen beskrives hvorledes holiday autos først skal verificere skaden hos den lokale biludlejer og refundere beløbet, såfremt det lokale biludlejningsselskab bekræfter forløbet. I løbet af nogle uger får Jens sine € 350 tilbagebetalt. Hvis ikke han havde valgt selvrisikoannuleringen i forbindelse med bestillingen, var han selv ansvarlig for omkostningen på € 350 i forbindelse med skaden.
Prisen er 245 pr. påbegyndt uge.






